DK Jazz Special, Cim Meyer (aug-sep.2009)

Lige over ”hælen” i det sydøstlige Italien ligger byen Bari i regionen Apulia. Her har man en gammel men stadig dynamisk dialekt, der også hedder Bari. ”Auand” betyder at tage, at holde udkik efter og være opmærksom på…
Man finder hurtigt ud af at de produkter Auand udgiver, har en høj kunstnerisk og kompromisløs profil, hvor der arbejdes uden glatte salgstaler. Som lederen, Marco Valente udtrykker det på selskabets hjemmeside: ”Energy, Risk, Conviction and the Unexpected will be the trade-mark of Auand.”
Foreløbig er det blevet til 18 udgivelser og de kan alle anbefales, hvis man vil høre, hvor den forreste linie i den italienske jazz er. Her skal dvæles lidt ved AU9016, 17 og 18:
Saxofonisten Emanuele Cisi leder en kvartet, der lægger ud med rullende rubato over en rytmisk fornemmelse, der er mørk og tung grundet el-bassen betjent af Paolo Biasi. Både dette og andre af skivens temaer kunne være af Ornette Coleman, men otte af de 12 stykker er af Cisi. Denne lytter savner mere fokus i Maniscalcos trommespil og er ikke så vild med den splashede bækkenlyd – i perioder mistes opmærksomheden.
Cecchetto hedder guitaristen som dublerer temaerne, diskret farver med div. effekter og har et par udmærkede soli. Det er i de vegeterende stykker og i balladerne at gruppen fungerer bedst og Cisi kommer til sin ret med en smuk tone både på tenoren og sopranen. Det sidste stykke af Maniscalco høres som en yderst fortyndet parafrase over Goodbye Pork Pie Hat – den skulle måske have været udeladt.
[...]
Dette er nok den af de tre udgivelser, der mest radikalt indfrier Marco Valentes ambition: Energisk, chancebetonet, overbevisende, uventet…